555
Velkommen
Organisation
Bold & Business
Senior
Danmarksserien
B&U Hold
Trænere
Tilbage til forsiden
Sponsor oversigt
Formål og vilkår
Arrangementer
Sponsor turnering ,indendørs.
Hvad koster det ?
Sponsorudvalget
Operation Sponsor Netværk
Sponsor-nyheder
De støtter os
Dobbelt målscorer godt kørende!
Nyheder til forsiden
2. oktober 2011 - 09:16
af: Claus Christiansen
Det blev til endnu en sejr til DS-holdet og holdet har nu vundet de første 8 kampe. I dag blev nedrykkerne fra Tjørring sendt hjem til midtjylland med et nederlag på 2-0 efter 0-0 ved pausen. Begge mål var signeret Kim Rasmussen.
Det var fantastisk vejr, men kampen blev aldrig den spillemæssige store oplevelse. Dertil var begge hold meget godt organiseret og det var svært at komme igennem de 2 holds solide forsvar. Vi havde byttet lidt om og spillede med Jonas Zacho og Jonas Gaardsted i midterforsvaret og det klarede det perfekt. Kasper Rasmussen var oppe på midtbanen og Rasmus Katholm var med i front.
I 1. halvleg kom vi kun til et par halve chancer og de få chancer der var, klarede deres målmand og vores egen keeper Jannik Friis havde heller ikke meget at lave. Meget af spillet foregik på midten og efter 45 min var stillingen stadig 0-0. Efter 55 min. skiftede vi Morten Sigaard ind og det gav noget mere pondus og det var netop en aflevering fra Morten der sendte Kim Rasmussen afsted og topscoreren i DS slog til og en føring på 1-0. Kun 6 min senere blev det 2-0 da Kim igen slog til denne gang efter et hjørnespark. Der røg noget af pusten fra Tjørring og vi havde nu styr på kampen.
Resten af halvlegen bølgede det frem og tilbage og vi burde have lukket kampen helt, men manglede noget skarphed i afgørende situationer. Tjørring var en enkelt gang farlige men ellers havde vi godt styr på dem. Efter 93 min. fløjtede den noget usikre dommer kampen af og vi kunne notere den 8. sejr i træk.
I denne uge var der udover 3 point også en ekstra gulerod til kampens FC Skanderborg spiller. Han kan nemlig køre rundt i en Peugeot RCZ i en uge og tak til Peugeot Skanderborg v/Rune Hansen for dette initiativ. Det blev Kim Rasmussen der vandt bilen og tillykke til ham.
Der blev også trukket lod blandt målaktionærerne og vinderne i denne uge blev Karen Bach og Martin Pedersen.
Næste kamp er på lørdag hvor vi skal en tur til Hobro. Næste hjemmekamp er lørdag den 15. oktober hvor vi tager imod Randers Freja.
Kampen i dag blev overværet af 250 tilskuere og det er dejligt at Skanderborg nu har fundet ud af, at byen har et godt fodboldhold. Nu mangler vi kun at vores baner også bliver gode!!
Del nyheden...
|
© Copyright FC Skanderborg