555

Jyllandsserien på vej

Nyheder til forsiden
26. april 2011 - 11:14 af: Henning Hansen

I påskedagene har vort bedste seniorhold spillet 2 virkelig intense kampe mod 2 meget gode modstandere.

1 kamp torsdag var mod Esbjerg FB og den skulle blive meres spændende end forventet. Brian Pedersen bragte ellers FC Skanderborg foran og planmæssigt steg Kim Rasmussen til vejrs efter hjørne og headede FC Skanderborg foran med 2, men så kom Esbjerg mere med. De pressede og fik også reduceret men nærnere kom de dog ikke. Varmen var måske ved at spille os ud af kampen, men stillingen og de medfølgende 3 point landede dog godt i tabellen ud for FC Skanderborg.

Kamp 2 mandag var så mod topholdet fra FC Sønderborg. De mødte op som ubesejret - som os - og vejret var igen til rigtig god bold i dyrehaven.

FC Sønderborg kom foran med 1 i 1. halvleg, men mod slutningen af 1. halvleg slog en ellers svingende præsterende Daniel Flyger til 2 gange og pauseføring på 2-1 til FC Skanderborg.

Det meste af 2. halvleg pressede FC Sønderborg på, men kampen blev lukket af en fremstormende Daniel mod kampens slutning så vi kunne sætte yderligere 3 point på kontoen.

Holder er således på vej mod deres egen målsætning - Danmarksserien.

Næste hjemmekamp er lørdag d. 7- maj mod Fredericia KFUM kl. 13.30 i dyrehaven på stadion.