555

Landsholdsanfører på besøg på Pigefodboldskolen

Nyheder til forsiden
28. juni 2011 - 01:35 af: Jesper Støvring

Der venter pigerne på årets pigefodboldskole en helt særlig oplevelse på torsdag. Det er nemlig lykkedes at få aftalt et besøg af hele 2 landsholdsspillere fra det danske kvindelandshold: Den bogaktuelle anfører for Danmarks landshold, Katrine S. Pedersen, og Anne Dot Eggers.

Pigefodboldskolen i Skanderborg er kommet godt i gang i dag med rekordmange deltagere: 94 piger i alderen 7-14 år sørger for liv på Vestergadeanlæggets baner i denne uge.

Der venter pigerne en helt særlig oplevelse på torsdag. Det er nemlig lykkedes at få aftalt et besøg af hele 2 landsholdsspillere fra det danske kvindelandshold: Den bogaktuelle anfører for Danmarks landshold, Katrine S. Pedersen, og Anne Dot Eggers.

Katrine har som anfører for det danske landshold netop (igen) sat rekord med sin A-landskamp nr. 175 for Danmark. Anne spillede 118 kampe på det danske A-landshold, inden hun sluttede sin karriere for et par år siden.

Landsholdsspillerne kommer til Skanderborg på torsdag d. 30. juni kl. 12.30-15.00, hvor de vil træne fodboldskolepigerne, ligesom der sikkert også bliver lejlighed til at høre lidt om deres mange meritter indenfor den professionelle kvindefodboldverden i såvel Danmark som udlandet.

Forældre, søskende og andre interesserede er selvfølgelig velkomne denne dag for at se 'giraffen' folde sig ud på fodboldskolen!

Anne Dot Eggers har i øvrigt været medforfatter til Katrine S. Pedersens biografi - den første biografi om en dansk kvinde-fodboldspiller, som netop er kommet ud til de danske boghandlere. Bogen er skrevet i samarbejde med den lokale forfatter, Erik Juul.

Der vil også være mulighed for at købe Katrines bog på torsdag og få den signeret af forfatteren(ne). Bogen koster 249 kr.

Se evt. flg. link for at se et interview med forfatterne: http://www.stabak.no/kvinner/article93182.ece