555

Retningslinier for ungtrænereUdskriv side


Retningslinier for ungtrænere i FC Skanderborg

 

1.      Udendørs kan tilknyttes 1 ungtræner for hver 15 spillere.

2.      Indendørs tilknyttes der som udgangspunkt ikke ungtrænere. Der kan dog søges herom, hvis der opstår et specifikt behov.

3.      Der er mulighed for tilknytning af ungtrænere til målmandstræning.

4.      Ungtrænere skal aldersmæssigt mindst tilhøre U13 årgangen.

5.      U12 er den ældste årgang, der kan få tilknyttet ungtrænere.

6.      Ansættelse af ungtrænere sker ikke direkte af trænerne men skal foregå via ungtræner-koordinator.

7.      Det er ikke et krav, at en ungtræner er medlem af FC Skanderborg. Hvis der er flere mulige ungtrænere til en årgang, foretrækkes medlemmer.

8.      Ungtrænere får 1 stk. tøj pr. sæson. De kan vælge mellem træningsdragt, sweatshirt og T-shirt.

9.      Ungtrænernes opgaver er at være hjælpetrænere under træningen. Deltagelse i øvrige opgaver f.eks. kampe sker uden aflønning. Dog aflønnes for 1 træningsgang, hvis B&U direkte beder om assistance, f.eks. til pigeraketten, SFO-arrangement el. lign.

10.  Ungtrænerne aflønnes med 50 kr. pr. træningsgang

11.  10.Ungtrænerne tilbydes deltagelse i trænerkurser; deltagelse i 3 trænerkurser udløser en coachjakke.

 

 

Hvad forventer FC Skanderborg af ungtrænere

 

·         Du er selvstændig og samarbejdsvillig

·         Du følger trænerteamets anvisninger

·         Du møder engageret op til alle træninger, og du møder op i god tid efter aftale med trænerteamet og hjælper til med opstilling og oprydning

·         Du møder hver gang eller melder afbud til trænerteamet hurtigst muligt

·         Du svarer på mails og andre beskeder fra trænerteamet

·         Du holder regnskab med antal træningsgange, du deltager i

·         Du giver i god tid ungtræner-koordinator besked om eventuelle ønsker til ændringer i eksisterende aftale.

 

 

Hvad forventer FC Skanderborg af trænere på årgange med ungtrænere

 

·         I tager godt imod ungtrænerne og sørger for, at disse anvendes til relevante opgaver under hensyntagen til deres erfaring og kompetencer

·         I er opmærksomme på, at ungtrænerne behandles respektfuldt af spillere og forældre

·         I giver i god tid ungtræner-koordinator besked om eventuelle ønsker til ændringer i eksisterende aftale

·         I giver ungtrænerne mulighed for at udvikle sig fodboldfagligt og personligt