Skanderborg Februar 2011
Kære erhvervsdrivende i Skanderborg
Vi tillader os at rette henvendelse til jer, gennem nogle af vores mange frivillige ledere.
FC Skanderborg er byens største idrætsklub med over 900 aktive medlemmer og 100 frivillige ledere.
Vi vil med denne henvendelse gerne indgå et samarbejde med Skanderborg´s erhvervsdrivende, hvor I støtter FC Skanderborg med minimum et city-sponsorat og vi som modydelse opfordrer vores medlemmer til at handle hos jer. Endvidere vil vi sætte jeres logo på vores hjemmeside.
For det sponsorat I yder, vil I være med til at sikre at alle vores unge mennesker, drenge som pigespillere får nogle uforglemmelige oplevelser med gode træningsfaciliteter, ture i ind og udland, samt et socialt og godt tilholdssted. Sponsoratet vil både blive brugt til bredden og eliten i FC Skanderborg.
Sponsoratet koster kr. 3.000,- årligt.
Hvis I er interesseret i at støtte klubben med et større sponsorat, har vi vores Bold & Business koncept som vi meget gerne vil præsenterer for Jer. Henvendelse herom kan ske til nedenstående.
Vi følger personligt op på dette brev snarest muligt.
I håbet om en positiv tilbagemelding
Venligst
Søren Nielsen: 2234 9020
Henning Hansen: 2965 8766
Eller mail: fcs@fcskanderborg.dk