Menu

100 fodboldspillere fra FC Skanderborg på træningslejr i Hamborg

image
24. december 2017 kl. 13:20

Den første weekend i februar i det nye år, drager over 100 fodboldspillere til Hamborg på en fælles træningslejr.

Vi er så heldige at kunne trække på vores nye DS træners forbindelser i det nordtyske. Berni Petersen har kontakter til en masse tyske klubber og har skaffet FC Skanderborg den unikke mulighed at låne et helt sportsanlæg i Hamborg. Klubben hedder Vier und Marchladen og råder over et stort klubhus og 2 flotte kunstgræsbaner.


FC Skanderborgs tager af sted med 5 hold, DS holdet, U-16, U-15, U-14 og U-13, som alle skal møde tysk modstand i træningskampe på anlægget, samtidig med at der skal trænes flittigt. Trods 100% egen betaling er der fuld tilslutning fra alle 5 hold.

Den tyske turnering starter allerede ugen efter, så vi kommer til at møde helt skarpe senior- og ungdomshold.

Det bliver også en enestående mulighed for at skabe sammenhængs kraft mellem senior og ungdom, ved at vi tager af sted i 2 busser, sover og spiser på samme hotel, og ikke mindst fordi vi skal træne og spille kampe samme sted.

I løbet af efteråret har vi haft besøg af tyskerne, hvor de både har trænet og set ungdomsholdene i FC Skanderborg i kamp. De glæder sig til at se os igen.