Menu

3 nye spillere til U15 Liga 1

image Esben Damsgaard - Daniel Pertou - Mustafa Husseinzada
24. februar 2018 kl. 21:31


3 nye spillere til U15 Liga 1

Siden november sidste år har Skanderborg U15 haft fornøjelsen af 3 prøvespillere, som nu alle har takket ja til at blive i foråret, hvilket Cheftræner Mads Nissen er ovenud tilfreds med.

 

Spillerne er:

 

Esben Damsgaard

Tidligere klub: BMI

Cheftræner Mads Nissen siger om Esben: Han er en super spændende offensiv spiller, med en ekstrem acceleration. Er sikker på han bliver et irriterende bekendtskab for vores kommende modstandere. Han har nogle defensive kvaler vi skal arbejde lidt med, men det skal han nok komme efter.

Velkommen til Esben.

 

Daniel Pertou

Tidligere klub: AC Horsens

Cheftræner Mads Nissen siger om Daniel: Han er en voldsom fysisk stærk spiller, som passer perfekt ind i vores defensiv, hvor han kan dække begge backerne og vikariere i det centrale forsvar også. Han har spillet liga 2 inde i AC fordi de spiller på en anden måde end os. Hos os vil han kunne bruge sin fysik meget bedre, da det er der vi har meget fokus.

Velkommen til Daniel.

 

Mustafa Husseinzada

Tidligere klub: Lyseng IF

Cheftræner Mads Nissen siger om Mustafa: Han har et stort uforløst potentiale, som jeg håber vi kan hjælpe ham med at udfolde i FC Skanderborg. Fantastisk 1v1 offensiv spiller, som kan lave det uventede, og vil komme til at tiltrække meget opmærksomhed, hvilket alle andre kommer til at nyde godt af.
Mustafa har tidligere været udtaget til Talentcenter Vest sammen med flere af Skanderborg drengene, så han kendte en del af dem i forvejen, hvilket har gjort det nemt at falde til.

Velkommen til Mustafa

 

 

Alt i alt 3 meget dygtige spillere der nu støder til den i forvejen meget talentfulde årgang 2003.

De går et spændende forår i møde hvor modstanderene ikke er de nordlige hold mere, men de sydlige hold. Hvilket vil sige at man skal møde hold som Odense Boldklub, Vejle Boldklub, Sønderjyske og Esbjerg fB blandt andre.

Glæd jer til at følge drengene, og husk at komme ud og støt op om ungdomsholdene i FC Skanderborg.