Menu

Piger årgang 2011

Opdateret: 28. november 2021

 

Træning - Vinter 2021/22 - U11 Piger (Årgang 2011)

Vi træner tirsdage og torsdage.
Tirsdage: Gymnasiehallen kl. 17.30 - 18.30 (Indendørs)
Torsdage: Fælleden (Kunstgræs) Kl. 16.15 - 17.30 (Udendørs)

Træningen består af bold- og kamptræning, der passer til pigernes alder og niveau. Det vigtigste er at vi har det sjovt til træning, og at pigerne på tværs af skolerne lærer hinanden at kende. 

Vi deltager desuden i stævner og DBU's turnering i løbet af sæsonen. Pigerne på U11 spiller både 8-bold og 5-bold. Indendørs spilles der med 4 spillere på banen på U11 årgangen. 

I vintersæsonen 21/22 er vi tilmeldt DBU's turnering udendørs på kunstgræs (8-mands) og indendørs turnering (4-mand). 

Niveau

Vi har piger på alle niveauer. Nogle af vores spillere er netop startet til fodbold, nogle har spillet 1-2 år og andre har spillet siden børnehaven. Træningen målrettes alle niveauer, og vi har flere hold tilmeldt, på forskellige niveauer, så alle kan komme til kamp på rette niveau. 

Fodbold er sjovt, når man træner og spiller kamp med piger og hold på samme niveau. 

Ekstra træning
FC Skanderborg har gennem sit samarbejde med AGF mulighed for at tilbyde ekstra træning (fredagstræning) til de piger, der ikke kan få nok af fodbold. Træningen foregår i AGF regi med piger fra andre samarbejdsklubber. Information om tid og sted foregår gennem KampKlar. 

Målmandstræning
I eget regi arrangerer FC Skanderborg målmandstræning for klubbens piger hvor klubbens målmandstrænere står for træning af piger, der ønsker at fokusere på målmandsposten. Træningen foregår sammen med piger fra andre årgange. 

Nye spillere

Nye spillere er altid velkomne. Kontakt træner og holdleder Michael W. Hansen på 21470995, for at høre mere om at spille pigefodbold, eller skriv på fcs11p@fcskanderborg.dk. 

Indmeldelse: http://www.fcskanderborg.dk/sider/valg-af-aargang-til-indmeldelse/ - Gå til U11 Piger (Årgang 2011)

Guide til nye og eksisterende medlemmer om aktiviteterne på holdet: http://www.fcskanderborg.dk/sider/info/nye-medlemmer-aargang-2011-piger/

Kontingent
Alle træningstilbud er inkluderet i kontingentet. 
Holdet har firma sponsorer, der hjælper med støtte til træningstøj.