Menu

Samarbejde med UCS10

image
16. januar 2022 kl. 19:15
Nyt U17 talentfodbold setup i Østjylland.
Skanderborg kommer med ny fodbold talentsatsning på U17 årgangen fra sommeren 2022. Målet med projektet er at fastholde og udvikle de bedste U17 spillere i Skanderborg og omegns kommunerne med fokus på Uddannelse, Trivsel og Spillerudvikling.
---
Derfor starter Fodboldlinjen.dk - en del af Skanderborg Ungdomsskole og FC Skanderborg nu U17 Liga 1 Fodboldlinjen op med 6 træninger (3 formiddag + 3 eftermiddag), 2 styrketræninger (formiddag) og kampe i DBU U17 liga 1 og Skoleligaen. Dertil et stærkt og erfarent trænerteam med UEFA A træner licens og spiller/trænererfaring fra elite talentudviklings klubber - alt dette kombineret med en uddannelse på Danmarks største 10. klassecenter UCS10 i Skanderborg.
---
Talentmassen er stor i Skanderborg og Østjylland
”Vi har mange dygtige spiller i og omkring Skanderborg. En del af vores strategi i FC Skanderborg er at opbygge et miljø baseret på fællesskab, udvikling, engagement og glæde. Vi tror på at et samarbejde med UCS10 bringer os tættere på drømmen om et campusmiljø, der kan fastholde de unge mennesker i at dyrke deres sport i en periode af deres liv, hvor der er mange andre sociale tilbud. Ydermere tror vi på, at vi kan højne kvaliteten af talentmassen i Skanderborg, hvis vi sikrer et fodboldmæssigt stærkt miljø ved at tilbyde et godt produkt. Det tror vi på bliver en realitet i samarbejdet om U17 med UCS10.” Jens Højmark - Formand, FC Skanderborg.
---
💪Dem der træner bedst - bliver bedst
“Vi har hvert år lokale spillere fra Skanderborg og Østjylland, som skifter til AGF, Silkeborg og lykkes som både landsholdsspiller på U17, U19 og Superligaspiller eller lykkes internationalt. Blandt andet Fodboldlinjens ambassadører: Oskar Buur (FC Skanderborg), Alexander Ammitzbøll (Stilling if), Alexander Lind (Hørning if), Jeppe Grøn Kilden og Aske Andresen (Ry Fodbold) og mange andre. Vi ønsker at skabe endnu flere af disse lokale spillere, som kan lykkes på højeste nationale og i nogle tilfælde også internationale niveau. Det kommer vi helt sikkert til med dette nye setup for U17 spillerne. Rasmus Skibsted Sørensen. Projektleder på Fodboldlinjen.dk - en del af Skanderborg Ungdomsskole.
---
FAKTA - Setuppet består af:
⚽️UCS10 10.klassecenteret i Skanderborg, som er Danmarks største 10. Klassecenter med over 330 elever hver år. Heraf kommer 25 % af eleverne fra Aarhus, Horsens, Silkeborg og Odder kommune.
⚽️UCS10 Fodboldlinjen med 3 formiddagstræninger og 2 performance/styrketræninger og et sundshedssetup med fysisk træner og samarbejde med fysioterapeut.
⚽️U17 Liga 1 med 3 eftermiddagstræninger kl. 14.00-15.30 for de 18-20 bedste U17 spillere i området på Skanderborg Fælleden.
⚽️Trænerteam med UEFA A træner licens og spiller/trænererfaring fra elite talentudviklings klubber.
⚽️Alle træningerne ligger i dagligdagen fra 8.00-15.30 mandag til fredag, hvilket giver de bedste muligheder for spillernes trivsel, sociale netværk og fysiske restitution.
----
Kontakt: Rasmus Skibsted Sørensen tlf. 71787707 eller mail: rasmus.skibsted.sorensen@skanderborg.dk
Luk