Ungdom - Piger
Opdateret 26. september 2025
FC Skanderborg styrker Pigefodbold markant!
FC Skanderborg udvider i denne sæson 2025/26 sine tilbud til fodboldpiger på flere områder.
- Styrker Talent setup'et for ungdomshold internt i klubben (U13-U17 Piger)
- Samarbejde med UCS10 / fodboldlinjen.dk om pige talenttilbud for 10. klasser i Skanderborg kommune
- Fortsætter stærkt samarbejde med AGF Kvindefodbold om elite fodbold
- FC Skanderborg bliver DBU Get Movin' klub => Fokus på styrkelse af pigefodbolden generelt
Talent setup i FC Skanderborg
Essensen i denne udvidelse af talent tilbud er et stort ønske om at styrke både spiller- og trænerudviklingen blandt piger og kvinder i FC Skanderborg.
Talentfulde pige ungdomspillere fortjener et stærkt fodboldmiljø, hvor der er fokus på udvikling af deres talent, særligt når man ikke er tilknyttet et elite setup, som fx AGF Kvindefodbold.
Udvikling af kompetente kvindelige trænere er alt afgørende for at opbygge et stærkt udviklingsmiljø for pige spillere.
Målet for FC Skanderborg er at have et talent- og bredde tilbud på de 4 ungdomsårgange (U13, U14, U15 og U17), hvor Talentholdene spiller i bedste rækker, og samtidigt at alle holdene har et god fodboldtilbud til vores breddespillere, da vi mener at talent- og breddefodbold går hånd i hånd.
Vores talenthold bliver derfor styrket med engagerede og motiverede unge trænere, der er i gang med opbygning af deres træner karrierer. Disse unge cheftrænere bakkes op af forældre trænere og holdledere, samt pigeafdelingens og hele klubbens trænerteam.
Sammen (med UCS10 og AGF) er vi stærkest!
FC Skanderborg udvider sit samarbejde med UCS10 til nu også at inkludere pigetalent fodbold.
Samarbejdet med UCS10 / Fodboldlinjen.dk udvides nu omkring opbygning af U17 Pigetalent fodbold. I dag findes dette samarbejde på drenge-siden, men nu udvides samarbejdet om spiller- og trænerudvikling med UCS10 om også at inkludere pigefodbold. Samarbejdet kommer på forskellige måder til at smitte af på alle vores ungdomshold fra U13 til U17. Det er svært at tydeliggøre hvor stærk et fodboldtilbud UCS10 leverer til deres elever, men læs selv mere herom på Fodboldlinjen.dk
FC Skanderborg er samarbejdsklub med AGF Kvindefodbold. Dette samarbejde har i den grad båret frugt og til dato har FC Skanderborg sendt 12 piger til AGFs U13 og U14 elitehold. Som klub er vi stolte af at have leveret et udviklingsmiljø, der har kunnet bidrage med så mange kvalificerede spillere til AGFs elite tilbud for piger. FC Skanderborgs pigeudvalg fortsætter det tætte samarbejde med AGF omkring styrekelse af pigefodbold i østjylland, og vi vil gerne samarbejde med andre klubber i området.
Elitefodbold er ikke for alle!
Vi ved også at elite fodbold ikke er for alle piger, og derfor er det vores fornemmeste opgave at levere et lokalt TALENT udviklingsmiljø for de pigespillere, der elsker fodbold, men ikke lige er til elite fodbold. Vi tror på, at selvom man ikke spiller i AGF eller tilsvarende, så skal man stadig kunne spille fodbold på højt niveau i lokale klubber, når man har et talent indenfor pigefodbold.
Følg med i vores udvikling af fodbold til piger på på siden eller på FC Skanderborgs Facebook side.
Vi har ekstra træning til vores pigespillere fra U10 til U12 i form af vores motivationstræning og for U13 til U16 har vi ekstra talenttræning for pigespillere.
Det er dog ikke kun talent fodbolden, der styrkes i FC Skanderborg. Det er nemlig også vores tilbud til børnespillerne (U12 og ned). FC Skanderborg bliver nu DBU Get Movin' klub, hvor der er fokus på styrkelse af pigefodbold særligt på bredde fodbolden.
Er du som spiller, træner eller naboklub interesseret i at høre mere herom, så kontakt Michael W. Hansen - se kontakt informationer på link herunder.
Sportslige hilsner
Pigeudvalget - FC Skanderborg