Menu

Talent tilbud til Piger

image FC Skanderborg tilbyder flere talent tilbud til Piger

FC Skanderborg arbejder løbende på at udvikle og igangsætte forskellige fodbold tilbud til piger (og drenge), der spiller fodbold i FC Skanderborg. På denne side fokuseres der på tilbud til piger. Herunder er de aktuelle tilbud beskrevet. 

Pige Talent hold - U11 til U14 Piger
Fra sommeren 2022 startede FC Skanderborg Talent Pige hold op, hvor de eutusiatiske fodboldpiger på årgangene U11 til U14 får mulighed for at få en 3. træningsdag om ugen. 

Målmandstræning - U10 og op
I FC Skanderborg regi afholdes der ugentlig målmandstræning for piger og drenge fra U10 og opefter. 

AGF Fredagstræning (U10 til U14 piger)
Fredagstræning for piger, er et tilbud som foregår i AGF regi hos hhv. Lyseng og VSK i Aarhus. Denne træning er for piger, der ønsker en ekstra ugentligt træningsdag. For at deltage skal man være engageret og have lyst til at træne fodbold. Træningen foregår i de 2 nævnte klubber på skift, og man kan deltage, når det passer i kalenderen, men tilmelding er nødvendigt.
Træningens varighed er ca. 1½ time og foregår i tidsrummet 16.30 til 19.00. Det er gratis at deltage. 
Træningen styres af velkvalificerede trænere fra de 2 klubber, og der deltager ca. 20-40 piger per gang i årgangene U10 til U14. Pigerne kommer fra andre østjyske klubber. Man træner såvidt muligt med piger på egen årgang. 

AKS Talent Hold (U11 til U14 piger)
På årgangene U11 til U14 Piger tilbyder AGF områdets talentfulde piger at deltage på et dedikeret talenthold, hvor man, for at kunne deltage, skal igennem et udtagelsesforløb ved sæsonstart. Der udtages ca. 18 piger per årgang. Såfremt man bliver udtaget deltager man hver fredag til træning et sted i Aarhus omegn. 
I FC Skanderborg udpeger årgangens træner hvilke piger, der kan komme til udtagelse til AKS Talent holdet. AKS=AGF Klub Samarbejde.  

 

Klubsamarbejde med AGF
Flere af de ovenstående tilbud er en konsekvens af FC Skanderborgs klubsamarbejde med AGF. Gennem dette samarbejde hjælper AGF omegns klubberne med at tilbyde talent tilbud til piger og drenge. 

Kontakt Pigeudvalget for yderligere informationer: 
https://www.fcskanderborg.dk/kontakt/pigeudvalg/

Luk